Er det ligheder, eller forskelligheder vi tiltrækkes af?

Forskellighed eller ensartethed?

Det er nemmere at falde for nogen, som vi kan genkende os selv i, nogen, der har samme demografiske baggrund som os selv, fx ift. IQ, økonomi, og opvækst i fx land, eller by, og fx antal søskende. Men hvor vidt to ”demografisk set ens” personer falder for hinanden afhænger snarere af de specifikke forskelle der er mellem parterne, end deres specifikke ligheder.

To personer der scorer ens på udadvendthed i en personlighedstest, kan give et signal om at de matcher i niveauet af interesse i at gøre udadvendte ting. Her kunne der være en snert af sandsynlighed for, at de ville kunne holde hinanden ud. På den anden side kunne det vise sig, at den ens score på udadvendthed, kunne være et udtryk for at den ene part temperamentsmæssigt var fuldt ud udadvendt og den anden part primært scorede højt på udadvendthed som personlighedstræk fordi personen værdsætter dette træk. Fordi personen gerne vil være udadvendt. I sådan et tilfælde ville der være større sandsynlighed for tiltrækning, fordi der her kunne være en lyst fra den person, der værdsætter udadvendtheden, til at knytte sig til den mere naturligt udadvendte person. Selv hvis det var en sådan ”falsk positiv”, ville der ikke nødvendigvis være større sandsynlighed for at den naturligt udadvendte mere automatisk ville knytte sig til den mindre naturligt udadvendte. Hvilket viser hvor umuligt det måske egentlig er, at finde hinanden på baggrund af personlighedstests.

Ovenstående er blot et eksempel på, at det er i dynamikkerne i det indre, mødet mellem mennesker, i vores unikke motivationssystemer, at vi skal forsøge at forstå hvorfor nogle mennesker forelsker sig i og knytter sig til nogle, og ikke til andre.

Forskelligheder og forelskelse

I psykodynamikken taler man om, at graden af forelskelse styres af graden af overlappet mellem ens forælders/forældres negative træk og partnerens negative træk. Jo større overlap, des mere intens forelskelse. Det lyder paradoksalt, at man søger hen mod noget, sommåske er genkendeligt og derfor trygt, men i virkeligheden er uforløst.

Når kvinder ofte falder for mænd, der har magt, brede skuldre, og er lidt selvcentrerede uden af at være kolde i røven, er det fordi kvinden her, måske får aktiveret sin indre lille pige, der gerne vil elskes, ses og høres af ”faren”, der stadig, i kvindens tidsløse pattedyrshjerne, sidder og læser avis i sofaen med magt, brede skuldre og et fjernt blik øjnene. Med en sådan mand øjner kvinden, med den indre piges uforløste fantasier om at blive elsket, endelig muligheden for at rette op på den manglende kærlighed. På samme måde, vil manden ofte falde for kvinden, der får ham til at føle sig helt og aldeles vidunderlig, men som trækker sig lidt fra ham på en frustrerende måde, for det vil aktivere hans indre dreng, hans indre spædbarn, der mistede fornemmelsen af helhed, da han voksede ud af sin mors favn.

Derfor tiltrækkes mange mænd af en anerkendende og kærlig kvinde, der samtidigt er lidt svært opnåelig. For her aktiveres associationerne til tabet af følelsen af helhed, med dertil hørende ubevidst håb om reparation af adskillelsen.

Skjulte kompensationer

Ifølge skematerapi, som er en blanding af kognitiv terapi og psykodynamik, arbejder man med den teori, at man ofte falder for én, som har haft samme oplevelser som en selv (jf. demografi og ensartethed på overfladiske faktorer), men som har håndteret det på en helt anderledes måde.

Når mange kvinder falder for manden, der buser frem i livet uden af at have øvet sig først, kan det være fordi de altid har excelleret i at være ordentlige med styr på det hele før de så meget som åbnede munden. Disse piger savner så meget at slå sig løs, at de kan falde for mandens fanden i voldskhed, som om de her fik noget af den samme færdighed selv når de smeltede sammen med ham. På samme måde kan manden, der ikke kunne finde ud af at have blyanter i penalhuset og hele tiden fik skæld ud for ting han havde gjort, uden han vidste at han gjorde noget forkert, føle sig tiltrukket af kvinden på grund af hendes evner til at have styr på tingenen. Når denne slags mand har fundet sammen med hende, er det ikke usædvanligt at han synker sammen som en sæk kartofler, fordi han her føler sig fuldendt. Hvorfor kvinden i øvrigt mister alt for ham og forlader ham. En sørgelig dynamik.

Et andet eksempel er pigen der vokser op med en dominant mor og lærer at håndtere det ved at blive rasende selvstændig, som falder for en mand, der ligeledes er vokset op med en dominant mor, men har lært at håndtere det ved at være ekstremt diplomatisk. Eller drengen der vokser op med ordblindhed og derfor ikke kan blive læge som sin far, og derfor gifter sig med en læge.

Forskelligheden som en indbygget del af vores formering

Schopenhauer, som er en af de sjoveste og indsigtsfulde tænkere der har levet siden renæssancen, overvejede om lysten til at få børn, lysten til at finde sammen med en specifik anden, var styret af naturen.

Han argumenterede for, at naturen fik os til at finde sammen med nogen, der kunne komplementere vores gener, nogle der kunne modvirke nogle af vores egne uheldige træk. Hvis man fx har et stille og ikke-reaktivt sind, kan man derfor være så uheldig at falde for én med et meget levende og flakkende sind, og lave børn med hende. Schopenhauer forklarede at djævlen grinede når vi havde fået udløsning, for så havde vi lavet et barn med en kvinde, som vi ikke ville kunne leve med.

Det genkendelige 

Ofte er det også sådan, at man simpelthen falder for nogen, som minder om en bror, eller søster, mor, eller far. Fordi man forstår det. Fordi man er vant til det. Fordi det føles trygt.

Her ville det altså være mere virksomt at teste den enkelte ”daters” nærmeste families personlighedstræk, end at teste personen selv, hvis man skulle hjælpe dem med at finde ”den eneste ene”. Her er ”ensartethed” netop ikke drivkraften. I familiesystemer fordeles rollerne netop ret præcist, så ingen er ens. Ligesom mor og far også er forskellige.

Reglen for tiltrækning er, at når de basale demografiske ligheder er på plads, at det forskellighed der tiltrækker og skaber grobund for en kærlighedsrelation og så er det jo heldigt, at vi er for komplekse til nogensinde at kunne være helt ens.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: