Er der en evolutionsbiologisk forklaring på hvorfor nogle af os er særligt sensitive?

På psykologernes lukkede facebookgruppe var der en, der stillede føgende (stærkt censurerede) spørgsmål:

“Gode, kloge fagfæller, måske en af Jer kan pege mig i retning…  I forbindelse med (- censureret -).. ved vi noget om, hvorvidt der findes en evolutionær forklaring på – ikke hvorfor vi har primære følelser – men – hvorfor nogle mennesker tilsyneladende har et mere sensitivt nervesystem end andre. Er der nogle af Jer, som kender til litteratur som belyser netop dette punkt (og altså ikke….hvilke betydning miljøer, opvækst, relationer, traumer, stressore etc har…). Synes selv spørgsmålet var/er skidespændende!”

Jeg var vågnet kl 7 om morgenen, småstresset over at skulle eksponeres på Gift ved første blik og delvist indse at jeg er lidt for teoretiserende til folket, hvorfor de måske har svært ved at klippe mig ind i deres smukke fortællinger fra kærlighedens kampe, men det er vidst en anden historie. Jeg var altså vågnet lidt for tidligt, en smule irritabel, måske med en let efterårssnue, og tillod denne mentale aktivitet at glide over i tanker om nervesystemet i stedet for tanker om mig selv. Jeg var desuden alene. Mit eneste problem den manglende mælk, men en rigtig mand kan godt drikke kaffe uden mælk.

Et sådan åbent og behageligt spørgsmål som det ovenstående, inviterer i det hele taget til, at man gerne må sprede sine “mentale vinger” og lade sig gribe uden af at skulle have karakter for det, eller dømmes. Der inviteres til gætterier og undren. Excellente vilkår for tænkning. Desuden ved jeg, at psykologen der stillede spørgsmålet godt kan lide Paul Gilbert (manden bag the The Compassionate Mind) hvorfor jeg som udgangspunkt respekterer ham og holder af ham. Her følger mit svar:

1. Øget sensitivitet forårsages måske ofte af en hvis mængde chok, kaos og traumer i de tidlige år? Nervesystemet indstilles nemlig til dels af de tidlige omgivelser, som havde omgivelserne et relativt uforanderligt trusselsbillede. Hvis klientens forælder/re og bedsteforælder/re også er sensitive skulle det ikke undre mig om det var epigenetisk forårsaget. Her ville vi kunne forklare det ved, at barnet har arvet biologiske aftryk fra sine umiddelbare aners uheldige oplevelser i form af øget parathed til registrering af trusler. Et stærkt eksternaliserende “narrativ” oven i købet? – disse aftryk kan rummes og manipuleres konkret med oplevelser og fornemmelser af styrke og tryghed.

2. Øget opmærksomhed/intelligens har vel altid været et nyttigt indslag. På et jagthold er det vigtigt at have en ufølsom type med der tør svømme ud i strømmen, og én, der er opmærksom på selv de mindste lyde i junglen… Blandt hunner har øget opmærksomhed/sansning på selv de mindste detaljer i gruppen kunnet være livsvigtige.

3. De sensitive har bemærket og bekymret sig om det, som resten af flokken ikke har opdaget. Sensitiviteten har dermed bidraget unikt til fællesskabet. De er flokkens socialister og alarmfunktion, de er flokkens gryende civilisation. Dette har vi et slags belæg for: sensitivitet korrelerer med intelligens, som korrelerer med hensynsfuldhed som er nødvendigt for af øge samarbejdet fra famile til flokke og bysamfund. I dag har vi også stadigvæk de mere primitive aber/intelligenser blandt os, hvor sensitiviteten kan være så lav, at den kun strækker sig til familien og et par naboer og dem der ligner os selv så meget, at vi underbevidst tror at vi gør noget for os selv, når vi hjælper dem.

4. Naturen er muligvis også så selvregulerende, at såfremt man fødes ind i en kontekst med ufølsomhed (fx alkoholisme) øges ens egen sensitivitet for at bedre gruppens muligheder for overlevelse?

5. Måske er en særlig sensitivitet bare et resultat af en øget intelligens, der går i overdrive pga den moderne vendes mange stimuli?

(Intelligens kan ikke altid måles med IK tests. Jeg tror nemlig at sensitive mennesker kan være så kringlet skruet sammen kognitivt, at de ikke lader sig selv se simple løsninger på noget som helst. Hvis man skal IK teste særligt sensitive skal de ikke vide, at de bliver testet.)

….

Du ikke-psykolog, se ovenstående som en mulighed for at forstå din egen eller andres sensitivitet på et mere grundlæggende plan så du i højere grad vil kunne have den, rumme den og nyde den, i stedet for at være den og lystre alle dens påhit. Hav en dejligt spændende dag med din sensitivitet for livets kvaliteter, og lad være med at tro at truslerne, som de fremstår i dit sind for at dit og dat skulle kunne gå galt, nødvendigvis er vigtigere end det positive og smukke, blot fordi de føles mere insisterende.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: