“Det er sjovt, at du har lavet en blog, når nu du taler så meget om, at du skal stoppe med at være selvoptaget.” Det var kommentaren fra en af mine venner, da han hørte om min BLOG.

Ak ja. Jeg må indrømme, at jeg ER temmelig selvoptaget, forstået på den måde, at jeg bruger meget tid og energi på at tænke på mig selv og undersøge mine erfaringer og mit følelsesliv.

Selve ordet “selvoptaget” er umiddelbart negativt ladet. Men udgangspunktet for tilværelsen er, om man vil det eller ej, at vi hver især har som vilkår er at være afgrænset i en enestående krop og bevidsthed. Det lægger op til enormt meget refleksion centreret omkring spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvordan skal jeg leve? Hvilke mål har jeg? Hvad skylder jeg verden? Hvad vil jeg? (læs: mig mig mig)

I øvrigt tror jeg bestemt ikke, jeg er den eneste, der…